Skip to content

Hvilken type bur til hunde i bilen?

by admin on april 26th, 2016

Jeg har to mellemstore hunde og overvejer at anskaffe et transportbur til bilen. Hvad er det bedst at købe? Aluminium, plastik eller stof eller stål?

Fordele og ulemper

Egentlig er der ikke noget, som er bedre end andet. Det er i sidste ende en smagssag. Men man kan dog lave en liste med fordele og ulemper ved de forskellige typer.

Stålbure

Burene i stål er ofte ret billige. Det er ikke usædvanligt, at man kan få dem til 300 kroner. Det er meget holdbare og nemme at holde rene. Ulempen ved bure i stål er, at de kan rasle lidt, når man kører, men med en god, fast montering burde det ikke være noget problem.

Plastik

Transportkasser i plastik er også billige. Priserne plejer at ligge omkring niveauet for stålbure. Nogle af dem er også IATA-godkendt, dvs. at de kan bruges til flytransport. Burene rasler ikke, og de er nemme at bære på, idet de ikke vejer ret meget.

En anden fordel ved plastikkasser til hunde er, at de ofte kan deles i to, således at du har en bund, som kan bruges som hundeseng indenfor. Det kan være en fordel, når hunden skal vænne sig til at være i buret. Den kan få lov at ligge i bunden / sengen indenfor, og senere, når den er vant til at være der, kan den prøve med toppen på og senere i bilen også. Det er en forholdsvis sikker måde at træne det på.

Hundebure / transportbure i aluminium

De er klart de flotteste at se på, og så er de både holdbare og lette at bære rundt på. Alu er nemlig det materiale, som har det bedste forhold mellem vægt og holdbarhed. Forstået sådan, at materialet er let i forhold til, hvor holdbart det er. Nogle har været igennem anodisering, hvilket betyder, at overfladet er gjort ekstra holdbar, så det ikke krakelerer.

Diverse hundeartikler

Det er i øvrigt en god idé lige at købe lidt ekstra hundeartikler i sammenhæng med buret. Fx bør man altid have en fastmonteret vandskål i buret, ligesom et par tyggeben eller tyggelegetøj er et must, når den skal med i bilen. Jeg bruger også okseben fra slagteren.

Størrelsen er en vigtig parameter, når man vælger transportbur til hunde. Det er helt enkelt: Hunden skal kunne stå op, den skal kunne vende sig om, og hvis den ligger dæk, skal poterne kun lige gå hen til enden af buret, således at den har nok plads, men ikke for meget. Der er ingen grund til at overdrive, når man vælger længde, bredde og højde. For når du skal have dit transportbur med i bilen, er det lidt ærgerligt, hvis det tager mere plads, end det behøver. Ja, jeg har selv et bilbur, som er lidt for stort. Men i en Peugeot 308 SW er der masser af plads.

 

Kan købes her:
www.hundegård

Comments are closed.